Læs Sonia Choquettes fængslende, personlige og dybt spirituelle beretning om sin Camino-vandring og rejse tilbage til sit sande selv

Den succesrige forfatter og spirituelle lærer Sonia Choquette oplevede, at hendes verden fuldstændig faldt fra hinanden, da hun inden for en kort periode pludselig mistede både sin bror og sin far, blev svigtet af kollegaer, hun ellers stolede på, og hendes ægteskab gik i stykker.

På kanten af et sammenbrud får hun en kraftig intuitiv tilskyndelse til at gå Caminoen – den ældgamle spirituelle praksis at tage på pilgrimsvandring – en tur på over 800 km, der strækker sig fra Pyrenæerne i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien.

Vejen hjem er hendes betagende, personlige beretning om sin til tider barske tur på vej tilbage til sig selv og til sand healing, tilgivelse og frihed. Samtidig er bogen utroligt opløftende og munter at læse, fordi hun hudløst ærligt fortæller om sine stradbadser og ikke altid så spirituelle tanker.

Bogen består af to dele: første del, Lektioner i ydmyghed, handler om alt det i hendes liv, der ledte op til beslutningen om at gå Caminoen, samt hendes forberedelser (eller mangel på samme), mens anden del, Healing, beskriver selve vandringen. Og Choquette er den fødte fortæller.

Med sit levende sprog tager hun os med både på sin indre og ydre rejse. Vi kommer helt tæt på alt fra hendes indre dialoger, erkendelser og vigtige møder med andre pilgrimme til hendes smertende fødder i for små vandrestøvler og uventede øjeblikke fyldt med spirituelle velsignelser, humor, skønhed og dyb indsigt.

Vejen hjem er både inspirerende og hjerteåbnende læsning, for selv om vi ikke nødvendigvis har gået Caminoen selv (og måske heller ikke drømmer om det), så er der tidløs visdom i bogen, som vi kan bruge på vores egen rejse i livet.

Sonia Choquettes pilgrimsvandring er måske nok unik, men de ting, hun lærte, er universelle og vedrører os alle – de handler om at se vores egne skyggesider i øjnene, ære vores højeste selv, værne om relationerne til andre – og vigtigheden af at kunne tilgive.

Thomas Avery ( Martin Sheen ) er en amerikansk øjenlæge, der rejser til Frankrig efter sin afdøde voksne søn, Daniel ( Emilio Estevez ), dræbt i under en storm kort efter hans start på Camino de Santiago.Toms formål er i første omgang at hente sin søns krop. I en kombination af sorg og hyldest til hans søn, beslutter Tom dog at gå den gamle åndelige sti, hvor hans søn døde og bringer Daniels aske med sig. Med Daniels rygsæk på ryggen, begiver Tom sig ud på en anden rejse.

Mens han vandrer Caminoen, møder Tom andre pilgrimme fra hele verden, der alle leder efter en større mening i deres liv. Han falder modstræbende i med tre andre pilgrimme i særdeleshed, Joost ( Yorick van Wageningen ) der er en overvægtig mand fra Amsterdam, som siger, at han går Caminoen for at tabe sig, så han kan blive klar til sin brors bryllup, og så hans kone vil ønske ham hjem igen. Han er en varm udadvendt mand, der er den første til at følges med Tom.

Sarah ( Deborah Kara Unger ) er en canadisk kvinde der forsøger følelsesmæssigt at flygter fra et misbrug og en mand, hun siger, hun vandrer for holde op med at ryge.

Jack ( James Nesbitt ) er en irsk rejse-forfatter, som da han var yngre, havde et ønske om at blive en stor forfatter som Yeats eller James Joyce, men aldrig skrev romanen, han drømte om. Han lider af "skriveblokering" og er den sidste til at slutte sig til kvartetten.

Som pilgrimme vandrer de  Caminoen og lejlighedsvis møder og taler de med andre pilgrimme-to franskmænd, en ung italiensk mand og Fader Frank, en ældre præst fra New York.

Thomas ser lejlighedsvis visioner af Daniel i live og smilende blandt andre mennesker.

Gruppen oplever udfordringer, som når en ung Romani stjæler Toms rygsæk. Selvom tyven undslipper, trækker hans far ham tilbage til Tom for at returnere rygsækken med flove undskyldninger, og et tilbud om at deltage i en gadefest til erstatning.

Efter gruppen ankommer til Santiago de Compostela, ledsages Tom af de øvrige tre medlemmer til Finisterre, hvor han spreder resten af ​​Daniels aske ud på havet .

Den unge forfatter har mistet sin mor, ægteskabet smuldrer, og hun er begyndt at tage heroin. Impulsivt kaster hun sig ud i en ekstremt krævende vandring, som skal blive hendes redning.

”Jeg anbragte mig med ryggen mod oppakningen, fik krænget armene ind under skulderstropperne og lukkede spændet foran på brystet. Så tog jeg en dyb indånding og begyndte at gynge fem og tilbage for at få en slags fremdrift, indtil jeg med opbydelsen af alle mine kræfter endelig fik kastet mig fremover og kom op på alle fire.”

Jeg-fortælleren er Cheryl Strayed og rygsækken, som hun kalder Monster, indeholder hele hendes verden i de godt 100 dage, hun vandrer på Stillehavruten. Som 25-årig var Cheryl Strayed ved at blive skilt fra en mand, som hun egentlig stadig elskede, hun havde tilfældige jobs som servitrice, hendes mor var død et par år tidligere, hun eksperimenterede med stoffer og var i det hele taget ulykkelig og skrupforvirret.

En dag var hun ved at købe noget i en forretning med friluftsudstyr, og mens hun stod i kø, fik hun tilfældigt øje på en bog med titlen ’The Pacific Crest Trail, volume 1’. Bogen er en beskrivelse af en vandrerute, som går fra den mexicanske grænse i syd til grænsen mod Canada i nord gennem ødemark, ørken og i bjerge. Hun besluttede sig for, at selv om hun overhovedet ikke havde nogen erfaring som vandrer, ville hun forsøge at gå en del af den, cirka 4700 km. lange strækning, Hvorfor? Hun siger selv, at hun ikke havde noget at miste ved at give det en chance, hun ville væk fra sit gamle liv og starte på ny.

Cheryl Strayed starter på vandreturen, totalt uforberedt og med en alt for tung rygsæk, men på trods af for små vandrestøvler, ødelagte fødder, usædvanligt meget sne i bjergene og møder med klapperslanger lykkes det hende at nå frem til Gudernes Bro. Hun fortæller levende om sin tur, om strabadserne og de mennesker, hun møder, men også om alle de tanker hun gør sig undervejs om sit liv og især om sin mor, og da hun når sit mål, er hun klar til en ny begyndelse.

’Wild’ er en fortælling om at fare vild og at finde sig selv igen. Cheryl Strayed er en god fortæller, og hun formår at gøre sine overvejelser og tanker interessante og almengyldige, uden at det bliver alt for selvsmagende. Der er planer om at filmatisere bogen, og jeg er sikker på, at det vil blive en flot film at se på, da vandreturen går igennem flotte landskaber, men det bliver mere spændende at se,  hvordan filmen vil skildre Cheryls tanker og refleksioner over sit liv.

Caminoen - en 800 km lang pilgrimsrute, der strækker sig fra den franske grænse i Pyrenæerne henover Nordspanien til Santiago de Compostela - besøges hvert år af omkring 200.000 mennesker, der har mange forskellige grunde til at ville gå ad ruten.

For Annedorte Ries var det en kombination af en yderst stresset hverdag som læge for alvorligt syge og døende mennesker og et indre kald, der voksede sig større og større og til sidst blev uundgåeligt.

I Pilgrim beskriver hun levende, hvordan hun dag for dag i løbet af de seks uger, hun er af sted, får det bedre og bedre og finder tilbage til værdsættelse af det enkle liv, som det udfolder sig på Caminoen - og hvordan hun samtidig får nyt håb for sit liv i Danmark. Vi følger hendes strabadser og udfordringer på de lange vandringer og oplever den taknemmelighed og styrke, som vokser frem undervejs.

Bogen er en fantastisk rejsebeskrivelse, der beretter om både en ydre og en indre pilgrimsfærd. Blandt andet fortæller Annedorte Ries om et bevægende møde i en kirke med Jomfru Maria, der healer hende. Gennem sine beskrivelser af møder med både de lokale og andre pilgrimme, mærker man som læser tydeligt hendes fysiske, mentale og spirituelle transformation, og det er svært ikke at blive grebet af hendes inspirerende og forvandlende rejse.

Jeg tager mit første skridt på Caminoen. Foran mig ligger otte hundrede kilometer pilgrimsvej, der hæver sig op over Pyrenæerne og ned på Spaniens højsletter for at ende i katedralen i Santiago de Compostela. For de fleste pilgrimme er målet at nå Santiago. For mig er målet den indre rejse. Udbrændt og udmattet har jeg kastet mig for foden af Caminoens første bjerg – i det blinde håb, at jeg i bjergenes stilhed og under himlens uendelighed vil blive renset, helet og helbredt. Jeg føler, at det er min eneste redning.
- Fra bogen